Marianne Hagemann
Hvem er jeg?
Siden 1992 har jeg deltaget i forskellige former for undervisning som angivet og malet dagligt. Undevisningen har været ved Ulrik Hoff, weekendkursus ved Mogens Nørgaard, højskolekursus på Grundtvig Højskole i Hillerød ved Gitte Buch og senest igen deltaget hos Birgit Langborg, som jeg tidligere har gået hos i 15 år. I 2007 blev jeg kåret som ”årets kunstner” i Fredensborg af Lions Club. I 2008 blev jeg tilbudt separat udstilling af kunstforeningen Vallensbæk på Vallensbæk Bibliotek, hvor jeg havde 88 malerier med på udstillingen. De sidste 25 år har jeg fast haft udstilling på restauranter i Odsherred, hvor vi havde sommerhus, dels på Rørvig-Perlen i Rørvig og dels på Restaurant Nykøbing, Nykøbing Sjælland, det har drejet sig
om ca. 60 malerier, der løbende blev udskiftet med et par måneders interval.
2011 blev jeg tilbudt udstilling af en kunstforening fra et medicinalfirma i Brøndby i nov.-dec. Jeg har været så heldig igennem alle årene ofte spontant at blive tilbudt udstillingsmuligheder af forskellige der har set mine malerier et sted eller eventuelt har fundet min hjemmeside interessant
som Kræftens Bekæmpelse i Lyngby januar- februar 2009 og Galleri Art & Frame i Hørsholm, hvor jeg udstillede marts – juni 2009.
Har solgt malerier til England, Norge, USA, Australien og Hong Kong.
Da vi flyttede til Hillerød for 7 år siden fik jeg bygget et lille atelier, som jeg nu arbejder i – størsteparten af mine malerier er naturalistisk prægede men jeg har dog også malet portrætter, store blomstermalerier og fantasimalerier.